Klagemuligheder - forbrugerrettigheder
Hvor går du hen, hvis ferien ikke forløber som aftalt?
Som forbruger har man en række forskellige klagemuligheder alt afhængigt af hvad der er problemet. Listen neden for viser nogle af klagemulighederne:
Ankenævnet for Feriehusudlejning
På www.fbnet.dk kan du læse nærmere om klager vedrørende lejemål, som Ankenævnet for Feriehusudlejning behandler.
Ankenævnet for Forsikring
På www.ankeforsikring.dk kan du læse nærmere om klager vedrørende forsikring, herunder en rejseforsikrings dækning eller en afbestillingsforsikrings dækning.
Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme
På www.hrt-ankenaevn.dk kan du læse nærmere om klager vedrørende tjenesteydelser fra danske hoteller, restauranter, vandrehjem og forlystelsesparker.
Forbrugerklagenævnet
På www.forbrug.dk kan du læse nærmere om, hvilke sager Forbrugerklagenævnet kan behandle.
Pakkerejse-Ankenævnet
På www.rejseankenaevnet.dk kan du læse mere om dine rettigheder i forbindelse med pakkerejser til udlandet.
Statens Luftfartsvæsen
På www.slv.dk kan du læse nærmere om dine rettigheder efter EU forordning nr. 261/2004 om boardingafvisning, aflysning af flyafgange og lange forsinkelser. Du kan endvidere finde information om, hvordan du klager, hvis dine rettigheder efter forordningen er blevet tilsidesat.
